Hos APA tilbyder vi to medlemsordninger – en etårig og en toårig – så du kan vælge den, der passer bedst til din økonomi og dine behov. Uanset hvad du vælger, får du adgang til vores fællesskab og støtte, når du har mest brug for det.
APA’s etårige ordning giver ret til at modtage en lønsikring på 11.700 kr. om måneden i tilfælde af ledighed.
APA’s toårige ordning giver ret til at modtage en lønsikring på 3.900 kr. om måneden.
Arkitekternes Private Arbejdsløshedskasse, APA, er et supplement til de statsanerkendte arbejdsløshedskasser oprettet i 1974 af medlemmer af Arkitektforeningen.
APAs formål er at skabe tryghed gennem hele karrieren ved at tilbyde en favorabel lønsikring til ledige arkitekter. Der ydes lønsikring til ledige arkitekter, som er medlem af APA og som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse fra en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
Se også APAs vedtægter her.
Arkitekter med en EU-godkendt uddannelse kan blive medlem af APA.
I Danmark gælder det arkitekter med afgangsbevis fra Arkitektskolen i Aarhus eller Kunstakademiets Arkitektskole.
APA’s etårige ordning, som giver ret til at modtage en lønsikring på 11.700 kr. om måneden i tilfælde af ledighed svarende til samlet maks. 140.400 kr., koster 250 kr. månedligt.
APA’s toårige ordning, som giver ret til at modtage en lønsikring på 3.900 kr. om måneden i tilfælde af ledighed svarende til samlet maks. 93.600 kr., koster 125 kr. månedligt.
For medlemmer på dimittendsats se: Hvis du er på dimittendsats!
Du skal modtage støtte fra en statsanerkendt arbejdsløshedskasse og have været medlem af APA i et år. Derudover skal du være berettiget til at modtage lønsikring ifølge de almindelige regler om dagpengemaksimum uden risiko for krav om tilbagebetaling af den udbetalte lønsikring.
For medlemmer på dimittendsats se: Hvis du er på dimittendsats!
For medlemmer på dimittendsats koster medlemskab af APA kun 25 kr. i kvartalet.
Hvis du er på dimittendsats, vil du, grundet de almindelige regler om dagpengemaksimum, ikke kunne modtage APA, før du har været i beskæftigelse i minimum tre måneder.
Desuden gælder for dimittender også den generelle regel om, at man skal have været medlem af APA i sammenlagt minimum et år enten på dimittendkontingent eller på almindeligt kontingent på et- eller toårig ordning for at kunne modtage lønsikring.
Hvis du er på barsel og modtager understøttelse fra en statsanerkendt arbejdsløshedskasse gælder de almindelige regler for modtagelse af lønsikring fra APA.
Du melder dig ind i APA ved at udfylde indmeldelsesblanketten.
Når du melder dig ind i APA, er det vigtigt, at du også er medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
Du er altid velkommen ringe på +45 30 85 90 00 eller skrive til os via kontaktformularen nedenfor.
Fra venstre mod højre: Dorte Sibast, medlem, Rune Christiansen, formand, Martine Seedorff, næstformand, Hanne Brøndum medlem, Else-Marie Hedegaard Jensen, medlem, Tina Olesen, medlem.